Centret har
åbent i dag fra 

10:00 - 19:00

FØTEX 08:00 - 21:00
RESTAURANTER 10:00 : 21:00

Gå tilbage

Gadeteateret rammer Vanløse!

★★★ Kom nærmere, kom nærmere! Så går det løs! ★★★

D. 2-5. august inviterer Kulturstationen Vanløse og Kronen Vanløse til Vanløses Internationale Gadeteaterfestival!

Vi har et skønt program af de sjoveste, skøreste, mest underholdende forestillinger på programmet – og du kan komme med, helt gratis. Så tag din familie, dine venner, dine kolleger og alle du holder af i hånden, og kom med når det hele løber af stablen lige om lidt.

***BEMÆRK: Forestillingerne foregår forskellige steder og tidspunkter – se under beskrivelserne***

✿ P R O G R A M ✿

Everything in a suitcase 
Af Luigi Ciotta (IT)

Et imaginært hotel fuld af gæster og alt for mange gamle kufferter. Vi er i 1930’erne, og musikken akkompagnerer en skøn portier, i hans kamp mod et overvældende og voksende kaos. En kombination af fysisk teater, klovneri og cirkusballade, der opfordrer publikum til at lege med i dette poetiske stykke med masser af fart på. 
En rigtig god forestilling til de helt små.

Torsdag d.2.august 10.00 // Under Sejlet i Kulturstationen og 15.30 // Vanløse Torv // fri entré

Fabiola og hunden
Af Compagnie La Fabiola (IT)

Vores stjerner i dette show er to meget specielle dukker: Giulio, en meget nysgerrig og sliksulten hund, og Fabiola, en sød og fræk pige, der godt kan blive sur, hvis man ikke passer på! 
Vi oplever et møde mellem de to udtryksfulde karakterer, der involverer, overrasker og fortryller publikum og tager dem med på en rejse i Marionetdukkernes verden, der modsat hvad mange tror, rammer og betager alle, voksne som børn.

Fredag d.3.august 10.00 // Under Sejlet i Kulturstationen og 15.00 // Terrassen i Kronen Vanløse // fri entré

Mr. & Mr. Burn
Af Ramshacklicious Theatre Company (UK)

Mød Mr. & Mr. Burn – en eksplosiv, kaotisk Las Vegas duo med en snert af katastrofe omkring sig. Halvt tonedøv crooner, halvt komisk selskabsmusiker spiller de swingende musik på deres dekadente mobile musiktribune, på alt fra elektriske trommer, tuba til trombone – tilsat lidt ild. Klarer de sig gennem koncerten uden at sætte ild til det hele?

Lørdag d.4.august 11.30 // Vanløse Torv // fri entré

Spansk rød 
Af Lanórdika (ES)

”Love is a mystery. Everything in it are phenomenon all of them equally unexplainable. Everything in it is illogical. Everything in it is vague and absurd.” Gustavo Adolfo Bécquer. I et gennemført rødt univers i 360º udspilles et skønt møde mellem to. Kvinden i rødt, fjollet, danser og fuld af amoriner, manden i hvidt, seriøs cirkusartist. Viklet ind i rødt garn tumler hun rundt og forsøger at fange hans opmærksomhed, mens han har travlt med at imponere med sine færdigheder. Med humor, cirkus og dans gør de begge et kejtet forsøg på at nærme sig hinanden.

Søndag d. 5. august 11.30 // Terrassen i Kronen Vanløse // fri entré