Gå tilbage

Føtex Vanløse støtter gode formål til jul

I Julen 2016 fik føtex Vanløse en fantastisk idé. De ville samle de varer de alligevel ikke kunne sælge efter jul, og uddele dem som julehjælp til nogle af de mennesker, der ikke havde midlerne til at holde juleaften.

Det blev langt hurtigere større end forventet, da en masse af føtex butikkerne fra Storkøbenhavn bakkede op om ideen. Juleaftensdag mødte 40 medarbejdere ind – helt frivilligt – for at pakke og uddele flere hundrede poser fyldt med godter, mad, pynt og små gaver til de mindste. Og sidste år gjorde de det igen, sammen med 5 andre butikker i andre dele af landet.

I år er ALLE butikkerne med, hvor vi hver især har valgt en lokal organisation eller et værested, som vi støtter med maden. I Vanløse har de valgt vores naboer i Hus Forbi!

Alle har ret til dejlig jul. Glædelig jul til alle vores søde kunder!