Gå tilbage

Den 29. marts kommer værterne bag den succesfulde podcast, Fries Before Guys, til Late Night i Kronen Vanløse. Josephine Kuhn og Nanna Hovgaard har de sidste tre år inviteret lytterne med ind i deres intime samtaler om alt det, der relaterer sig til at være ung kvinde i Danmark lige nu. Podcasten er et rum, hvor de kan tale om alt, for de insisterer på, at intet er tabu. Til maj udkommer de med deres første bog, EN SOM OS.

Fredag den 29. marts kan du opleve duoen, når de gæster Kronen Vanløse til Late Night. Her vil de fortælle om deres arbejde med podcasten, og tale om et emne, som du kan være med til at bestemme. Alle gæster kan på forhånd foreslå et emne inde på facebookeventet, og her vil det også være muligt at stille spørgsmål til Nanna og Josephine.

Vi har sørget for lidt lækkert at drikke til aftenen, for seks af Kronens butikker byder nemlig på et lille glas rosé, Tag på Rosé-tour og smag dig frem til din favorit. Alle Kronens butikker har åbent til klokken 21 denne fredag.

Vi glæder os til at se dig til gode samtaler og lækker rosé til Late Night i Kronen Vanløse!

Program: 

19:00 – 19.15 – Fries Before Guys fortæller om den rejse,de har været på med podcasten.

19.15 – 20.15 – Fries Before Guys snakker om et emne. Emnet meldes ud på Facebook på eventet, således at der kan stilles spørgsmål til dem på forhånd. De bedste skrives ned og puttes i en skål, så de løbende kan trække et par spørgsmål under snakken.

20.15 – 20.45 – Q&A fra salen

20.45 – Tak for i aften