Kronen Vanløse

Bæredygtige forandringer hos Frisør Pii

15. maj 2019

Økologiske, biodynamiske og bæredygtige produkter i salonen

Der er sket en skøn forandring hos Frisør Pii. De har taget et stort skridt i en grønnere og sundere retning for gæsterne i salonen, medarbejderne og miljøet. Frisør Pii har nu den mest grønne profil man kunne ønske sig for en frisørsalon. Her bliver for alvor taget ansvar for vores fælles miljø. 

Louise Pii som er indehaver af blandt andet salonen i Kronen Vanløse har gennem de senere år oplevet stigende fokus på forbrug af plastik, kemi, parfumestoffer og mv. i branchen. ”Der er ingen tvivl om, at frisørbranchen og industrien bag i en vis grad sætter sit aftryk på denne jord. Jeg har i mange år været bevidst om, at jeg som ejer af fire frisørsaloner i høj grad bærer et ansvar for naturen” udtaler Louise Pii.

Frisør Pii er nu en salon med udelukkende økologiske, biodynamiske og bæredygtige produkter. Du ser nu mærket Organic Way (Oway) hos din favorit salon frisør Pii i Kronen Vanløse. Med hårprodukterne fra Oway får du høj kvalitet og fantastisk effekt. 

”Vi har taget opgaven på os, og det er med en god følelse i maven. Men det er klart, at vi skal blive bedre til at genoverveje vores arbejdsgange og processer i salonerne, og være opmærksomme på hvor vi kan forbedre og effektivisere med omtanke for naturen. Jeg er sikker på, at vi alle kommer til at påtage os ansvaret i fælleskab – vi er godt på vej af en bæredygtig og grøn fremtid for Pii”. udtaler Louise Pii. 

Frisør Pii glæder sig til at byde gæsterne velkommen til en bæredygtig fremtid.