Glæd jer til en hyggelig eftermiddag fyldt med julestemning for hele familien, når Vanløse Torv danner rammen om årets store juletræsfest.
Juletoget kører fra Vanløse Allé, julelysene tændes, og torvet forvandles til et lille juleland med musik, duft af jul og masser af festlig stemning. Tambourkorpset spiller op, julehusene åbner – og senere giver Tormod og Chappers Juleband den gas med kendte julesange og dans omkring træet.
Klokken 16.00 ankommer selveste julemanden og hans kone for at tænde byens juletræ og dele godteposer ud til børnene. De lækre godteposer er sponsoreret af Kronen Vanløse.
Gratis adgang – tag familien med til en magisk start på julen.
Julen starter her!
I samarbejde med Vanløse Lokaludvalg og Kronen Vanløse.
Kl. 13.00-16.00 Juletoget kører fra Vanløse Allé.
Kl. 14.00 Julelysene i gaden tændes, tambourkorpset spiller julemusik og julehusene på torvet åbner.
Kl. 15.15 Tormod og Chappers Juleband spiller op til julebal.
Kl. 16.00-17.30 Julemanden og hans kone tænder juletræet og deler godteposer ud, som er sponsoreret af Kronen Vanløse.